Legedatabasen
logo
Den skøre salgstale

Den skøre salgstale

Find på en helt ny og genial funktion til en kedelig hverdagsgenstand, og sælg idéen til et kritisk dommerpanel!

5
5 min
6+ år
Lille

1

KLAR, PARAT...

Hvad skal du forberede til aktiviteten?
  • Find en række hverdagsgenstande (fx oplukkere, grydeskeer, piberensere, klemmer).
  • Udvælg et dommerpanel bestående af 2-3 legeledere.
  • Forbered et dommerbord og evt. et område, hvor deltagerne kan forberede sig.
  • Inddel deltagerne i mindre grupper (fx 3-5 personer pr. gruppe).
  • Tilfældige hverdagsgenstande (fx oplukkere, snor, træklodser)
  • Et stopur

2

START!

Hvordan foregår aktiviteten?
  • Giv hver gruppe en udvalgt hverdagsgenstand.
  • Forklar grupperne, at de nu skal finde på en helt ny, fiktiv funktion til deres genstand – det kan være alt fra en revolutionerende maskine til et stykke sjovt legetøj.
  • Giv grupperne tid til at forberede en salgstale.
  • Kald grupperne ind til dommerpanelet én efter én.
  • Lad gruppen afholde deres salgstale for panelet. De har maksimalt 60 sekunder.
  • Efter salgstalen får dommerpanelet op til to minutter til at stille uddybende og kritiske spørgsmål til opfindelsen.

Spørgsmål fra dommerpanelet: 

Herunder har vi lavet nogle forslag til spørgsmål, som dommerpanelet kan stille for at teste holdet og deres opfindelse. I må også gerne selv finde på spørgsmål. 


Spørgsmål om brug: 

  • Virker den også i regnvejr, mudder eller mørke?
  • Hvad gør man, hvis den går i stykker?
  • Hvem får mest glæde af jeres opfindelse?
  • Hvordan gavner jeres opfindelse her i skoven?
  • Hvad ville der ske, hvis man brugte den helt forkert?

Kritiske spørgsmål: 

  • Hvad gør jeres opfindelse bedre end alle andre?
  • Hvad gør jeres ide helt unik?
  • Hvorfor skulle vi investere i netop jeres idé?
  • Kan I vise os, hvordan den virker?

Blandede spørgsmål:

  • Hvad er det mest skøre ved jeres opfindelse?
  • Hvad var jeres aha-øjeblik, hvor I fandt på idéen?
  • Hvis jeres opfindelse var et dyr, hvilket dyr ville den så være – og hvorfor?

3

SLUT?

Hvordan afsluttes aktiviteten?
  • Når alle grupper har præsenteret, voterer dommerpanelet.
  • Hver dommer i panelet kan give op til 50 point pr. gruppe, så der ved fx 3 dommere kan gives op til 150 point.
  • Pointene fordeles ud fra tre parametre:
  • Kreativitet: Hvor original og opfindsom idéen er.
  • Brug af genstanden: Hvor godt selve hverdagsgenstanden udnyttes i opfindelsen.
  • Salgstale: Hvor godt gruppen præsenterer og sælger deres idé.
  • Husk at vurdere ud fra deltagernes alder og forudsætninger, så bedømmelsen forbliver sjov og fair.
  • Aktiviteten afsluttes med pointoptælling, kåring af en vinder og ros til alle for de sjove opfindelser.
Point Kreativitet Brugsevne Salgsevner
0 - 10 point Meget lidt kreativ idé. Minder meget om
genstandens normale brug.
Svært at se hvad genstanden skal bruges til. Idéen fungerer ikke rigtigt. Meget kort eller usikker præsentation. Svært at forstå idéen. 
11 - 20 point En lidt kreativ idé, men ikke særlig original. Genstanden kan bruges, men løsningen er ikke særlig praktisk. Genstanden kan bruges, men løsningen er ikke særlig praktisk.
21 - 30 point En god og forholdsvis kreativ idé. Genstanden bruges på en fornuftig måde,
og idéen giver mening.
Rimelig klar præsentation med nogle gode argumenter.
31 - 40 point Meget kreativ idé, som viser god fantasi. Genstanden bruges smart og kunne faktisk være nyttig. Engageret og overbevisende præsentation.
God forklaring af idéen.
41 - 50 point Meget original og opfindsom idé, som virkelig skiller sig ud. Genstanden bruges på en genial måde og
løser et tydeligt problem.
Meget overbevisende, sjov eller
dramatisk salgstale som virkelig fanger panelet.
  • Sæt en klar tidsgrænse på forberedelsen (fx 15 minutter), så aktiviteten ikke trækker i langdrag for de grupper, der er hurtigt færdige.
  • Legelederne i panelet kan med fordel spille små, sjove roller som strenge investorer for at gøre stemningen endnu sjovere.
  • Giv grupperne adgang til papir og farver, hvis de vil tegne en reklameplakat til deres præsentation.

Hvis I bruger aktiviteten som en post på et løb, så kan I finde postbeskrivelsen her