Legedatabasen
logo
Trætoppen

Trætoppen

Små sjove missioner der udfordrer din træklatring.

2
5 min
6+ år
Mellem

1

KLAR, PARAT...

Hvad skal du forberede til aktiviteten?
  • Find ét klatrevenligt træ med lave, solide grene og blød bund.
  • Aftal tydelige sikkerhedsregler: Ingen skub, kun de nederste grene, og man klatrer kun så højt, man selv er tryg ved.
  • Markér et startområde ved stammen.

2

START!

Hvordan foregår aktiviteten?

Prøv disse udfordringer til din træklatring:

  • Bevæg dig hele vejen rundt om stammen uden at hoppe ned.
  • Klatr op og ned uden at bruge den samme vej.
  • Lav en 360 graders drejning rundt om stammen.
  • Hæng i armene i 5 sekunder.
  • Hæng som et dovendyr fra en gren.
  • Kravl baglæns ned fra din gren
  • Gå helt ud til det punkt på grenen, hvor du stadig føler dig tryg – og stop præcis dér.

3

SLUT?

Hvordan afsluttes aktiviteten?
  • Lav en sidste fælles “balancerunde”, hvor alle finder deres bedste gren og holder den i 10 sekunder samtidig.
  • Tæl højt sammen fra 10 til 1 – og hop ned på “nul”.