Snig jer afsted i mørket uden at blive opdaget af personen med lyskeglen
5
15 min
6+ år
Mellem
1
KLAR, PARAT...
Hvad skal du forberede til aktiviteten?
Aktiviteten virker kun om natten, når det er mørkt.
Find en kraftig lygte, der kan lyse godt op på flere meters afstand.
Find et godt område at udføre aktiviteten på.
Et godt område har:
Et godt start og slutsted. Hvor langt der er imellem kan man selv bestemme, men 50-100 meter er fint.
Et relativt åbent område, men med nogle gemmesteder - Placér en person med lygten ca. i midten af jeres område.
En kraftig lygte.
Evt. gemmesteder, hvis stedet er meget bart.
Haveborde/klapborde ol. som er stillet på højkant er idéelle at gemme sig bag.
2
START!
Hvordan foregår aktiviteten?
Deltagerne starter alle i startområdet, og skal uden at blive opdaget bevæge sig til slutområdet.
Mens I forklarer deltagerne opgaven, skal personen med lygten stå i området og lyse rundt.
Det er vigtigt, at personen lyser i et mønster, og at det altid er i det samme mønster.
Det er deltagernes opgave at afkode mønsteret fra det sikre startområde, og derefter snige sig til slutområdet.
Bliver man fanget i lyskeglen, må man gå tilbage til startområdet og prøve igen.
Personen med lygten kan evt. også gå rundt i forudsigelige mønstre. F.eks. en cirkel mellem udvalgte genstande eller en firkant.
Er man i en skov, eller andre steder med mange naturlige gemmesteder, kan der evt. tilføjes flere personer med lyskegler, som man kan blive set af. Det et vigtigt, at de også lyser i et bestemt mønster, men de behøver ikke være ens.
3
SLUT?
Hvordan afsluttes aktiviteten?
Aktiviteten er slut, når alle er nået til slutområdet.
I kan overveje at lade nogen løbe tilbage og hjælpe dem, der ikke helt kan afkode mønsteret.
I kan overveje at hænge en tegning op, hvor mønsteret er indtegnet (evt. bare halvdelen), så deltageren selv kan pusle det sidste sammen.
Tjek eventuelt, hvor mørkt det vil være ved at se, hvor meget månen lyser. Det kan man gøre på hjemmesiden www.soltider.dk og indtaste adressen og datoen for aktiviteten.