Legedatabasen
logo
Ulveflokken

Ulveflokken

En fangeleg hvor man skal ud og jage vildt

10
30 min
6+ år
Stor

1

KLAR, PARAT...

Hvad skal du forberede til aktiviteten?
  • Udvælg legens område - Det kan være mange steder, men bedst er klart et godt kuperet skovområde, hede eller marsk.
  • Området størrelse er lidt afhængig af antal deltagere.
  • Udvælg en som er den der skal jages vildt og giv personen et kostume på (Kaninører, Griseørehat, Bjørnehat etc.)
  • Resten af deltagerne er en ulveflok og skal jage vildet.

2

START!

Hvordan foregår aktiviteten?
  • Den der blev udvalgt skal løbe afsted i en retning og får et forspring på 2-5 min.
  • De resterende deltagere skal løbe ud og forsøge at jage vildet.
  • Under jagten må de ikke snakke med hinanden men kun hyle som en ulv.
  • Alle "ulve" skal helst samarbejde for at få fanget og nedlagt vildet.
  • Legen er bedst når man laver 3 runder af den:
  1. Runde er vildet en kanin, kun én ulv er nok til at fange den.
  2. Runde er vildet et vildsvin, her skal der minimum to ulve til at fange den samtidigt.
  3. Runde er vildet en bjørn og her skal der minimum tre ulve til at fange den samtidigt.

3

SLUT?

Hvordan afsluttes aktiviteten?
  • Legen slutter og næste runde kan gå igang når vildet er fanget ved at en ulv rører den,
  • 2. & 3. Runde skal de røre den samtidig, dvs. at samarbejde og trænge byttedyr op i en krog er nødvendigt.
  • Ved mange deltagere kan man have flere byttedyr eller større jaget vildt, så som bison hvor der måske skal 4 ulve til.
  • Kan leges i tusmørke eller om aftenen for at gøre det sjovere eller sværere.

Denne leg går også under navnet wolfpack