Legedatabasen
logo
Tanzanisk krammeleg

Tanzanisk krammeleg

Find en pind, løb i ring, og skynd dig at finde en krammer, når pinden smides.

10
5 min
2+ år
Mellem

1

KLAR, PARAT...

Hvad skal du forberede til aktiviteten?
  • Find en pind (eller et bat, eller hvad ellers lige kan finde)
  • Sørg for, at I er et ulige antal
  • Alle stiller sig op i en cirkel på nær en enkelt, som stiller sig ind i midten med en pind

2

START!

Hvordan foregår aktiviteten?
  • Personen i midten sætter legen i gang ved at begynde at løbe rundt og vifte med sin pind. Når personen i midten begynder at løbe, skal alle i cirklen også begynde at løbe rundt i ring efter hinanden
  • Når alle løber, begynder personen i midten at råbe "HEY!", hvortil alle i cirklen skal svare "HO!". Det skal gerne lyde ret rytmisk.
  • Mens personen i midten løber rundt lader personen som om, at han/hun er ved at tabe pinden. På et tidspunkt smider personen pinden på jorden, og derefter gælder det for alle - både dem i cirklen og personen inden i cirklen - om at finde en anden person at kramme.
  • Man må kun være to om en krammer, og den som ikke finder en at kramme med, skal nu ind i cirklen og være den næste, der løber rundt med pinden og råber "HEY!".

3

SLUT?

Hvordan afsluttes aktiviteten?
  • Aktiviteten afsluttes når alle er trætte af at løbe rundt.
  • Man kan bruge næsten hvad som helst i stedet for en pind.
  • Man kan også vælge at råbe noget andet end "HEY!" og "HO!". 
  • Hvis man vil gøre legen mere udfordrende kan man indføre en regel om, at man ikke må kramme dem, der står ved siden af en i cirklen.