Legedatabasen
logo
Tanzanisk hoppeleg

Tanzanisk hoppeleg

I Tanzania er vejret blevet rimelig uforudsigeligt, og det samme er det nogle gange herhjemme. I denne korte leg, skal I prøve at følge med vejret, så godt I kan.

5
5 min
2+ år
Lille

1

KLAR, PARAT...

Hvad skal du forberede til aktiviteten?
  • Med kridt tegner I en bane med tre aflange felter.
  • I hvert felt skal der være plads til, at alle deltagerne kan stå.
  • I det ene felt står der ”Sol”, i det andet står der ”Vind”, og i det sidste står
    der ”Regn”.
  • Deltagerne skal nu alle stille sig i det ene felt.
     
  • Brug fx. kegler hvis du ikke er et sted hvor du kan skrive med kridt.

2

START!

Hvordan foregår aktiviteten?
  • En legeleder, råber nu enten ”Sol”, ”Vind” eller ”Regn”, og deltagerne skal derefter så
    hurtigt som muligt hoppe til det felt, der bliver råbt.
  • Hvis der bliver råbt navnet på det felt, man allerede står i, skal man bare blive stående.
    Hvis man hopper forkert, eller er for langsom, ryger man ud af legen.
  • Legelederen afgør, hvem der ryger ud.
  • Når man er ude, står man på sidelinjen og hepper på dem, der stadig er med.

3

SLUT?

Hvordan afsluttes aktiviteten?
  • Legen slutter, når der kun er én tilbage på banen – det er vinderen!
  • Hvis man ender med en flok, der alle er lidt for gode til legen, kan man lave en regel om, at den sidste, der hopper, ryger ud.
     
  • Hvis man vil gøre legen mere udfordrende, kan man tilføje flere felter – fx ”Torden”, ”Tåge”,
    ”Sne” eller andet.
  • Sørg for, at der er plads til, at man kan hoppe til alle felter
  • Legen kan også leges på engelsk (eller på Swahili), hvis man vil lege den præcist, som vi
    lærte den i Tanzania.

Legen er taget med hjem af den gruppe unge FDFere, der var afsted med projektet "Spirer i
Tanzania" i efteråret 2025.