Legedatabasen
logo
Ståtrold

Ståtrold

Pas på du ikke bliver fanget af trolden og bliver forvandlet til en ståtrold!

10
15 min
6+ år
Mellem

1

KLAR, PARAT...

Hvad skal du forberede til aktiviteten?
  • Bestem et område I skal lege legen på
  • Udvælg en deltager der skal være "trolden"

2

START!

Hvordan foregår aktiviteten?
  • Deltagerne løber rundt imellem hinanden Imens "trolden" løber rundt og forsøger at fange dem.
  • Hvis trolden rører dem, bliver de "frosset" og må ikke flytte sig.
  • Den fangede skal stå med spredte ben og hænder oppe i været, man er blevet til en "ståtrold".
  • Resten af deltagerne kan befri "ståtrolden" ved at kravle igennem vedkommendes ben.

3

SLUT?

Hvordan afsluttes aktiviteten?
  • Aftal et fast tidspunkt I afslutter legen på ellers kan den bare fortsætte for evigt.

Der findes forskellige udvidelser af denne leg:

  • 3 gange: Legen kan varieres med, at når man har været ståtrold 3 gange, går man ud.
  • Spejlbillede: Man kan blive befriet ved, at der kommer en fri person, hen til en og gør 3 ting, som man skal efterabe, f.eks. hoppe, skrige og rode i håret. Man kan udvide antallet af fangere og ting der skal gøres, før en fanget kan blive fri.
  • Benspænd: Giv deltageren nogle benspænd så det er svære at løbe rundt. Løb med træsko?, en flaske mellem benene?, baglæns?
  • Navne-ståtrold: Start med navnerunde. For at fange skal fangeren sige navnet på den man fanger. Når man er fanget stiller man sig med armene ud til siden, klar til en ordentlig knuser. For at befri, skal man komme og give den "fangede" et ordentlig knus, mens man siger sit eget navn, og den fangede sit navn, (altså man præsenteres for hinanden.)