Legedatabasen
logo
Spireskabernes leg

Spireskabernes leg

I denne leg skal Spireskaberne spire sammen og vokse i antal for hver runde, imens de gemmer sig i området.

10
15 min
2+ år
Lille

1

KLAR, PARAT...

Hvad skal du forberede til aktiviteten?
  • Aftal et tydeligt område, hvor deltagerne må gemme sig.
  • Vælg én deltager til at starte som vogteren i midten. Vogteren står fast ét
  • sted og må ikke flytte sig, men må bruge øjnene til at kigge efter, hvor de andre gemmer sig.

2

START!

Hvordan foregår aktiviteten?
  • Vogteren stiller sig i midten, holder sig for øjnene og tæller højt ned fra 15.
  • Før hver runde råber vogteren tallet for runden: “ÉT!” – “TO!” – “TRE!” osv.
    • Runde 1: Alle gemmer sig enkeltvis.
    • Runde 2: Alle skal først røre vogteren og derefter gemme sig i par.
    • Runde 3: Alle skal røre vogteren og derefter gemme sig i grupper på tre.
    • Runde 4: Alle gemmer sig i grupper på fire – osv.
    • Runde X: Alle gemmer sig i grupper af X

  • Hvis en deltager ikke kan finde en gruppe, skal de gå hen til vogteren i midten og vente til næste runde.
  • Hvis vogteren kan se nogen fra sin plads i midten, skal man kalde dem ud – og de skal også blive i midten til næste runde.

Denne leg er en del af TRYGHEDSLEGENE, 
Regelstyrede fælleslege, der udvikles til FDF Landslejr 2026 som en del af projektet Tryg på lejr, støttet af TrygFonden. Otte af legene knyttes til lejrens otte magiske folk. Hvert folk får sin egen leg, som de kan bruge i året op til landslejren – men som holdes hemmelig for de andre folk. På lejren er tanken, at deltagerne både kan lege deres eget folks leg i kredsen og bytte lege med andre deltagere fra de øvrige folk. Legene bliver først gjort tilgængelige på legedatabasen.dk, når vi mødes på lejren. Indtil da lever de kun hos hvert af folkene rundt om i landet.

3

SLUT?

Hvordan afsluttes aktiviteten?
  • Legen fortsætter, indtil alle står samlet i én stor gruppe, eller til I ikke kan danne større grupper længere.