Legedatabasen
logo
Skridt

Skridt

En fangeleg hvor man løber og lister rundt om huset, imens fangeren løber den modsatte vej rundt for at sikre sig at de ikke bevæger sig.

5
5 min
2+ år
Stor

1

KLAR, PARAT...

Hvad skal du forberede til aktiviteten?
  • Find en bygning man kan løbe hele vejen rundt om.
  • Bestem et "starthjørne" af bygningen hvor legen starter på og en "fangekælder" hvor man skal sidde hvis man bliver fanget i legen.
  • Udvælg én person der skal være fanger i legen.

2

START!

Hvordan foregår aktiviteten?
  • Legen starter med at fangeren tæller ned fra 10 imens deltagerne får et forspring og løber den ene vej rundt om huset
  • Fangeren skal herefter løbe den anden vej rundt.
  • Så snart fangeren møder en deltager skal fangere tjekke om personen står helt stille.
  • Hvis fangeren opdager at en deltager bevæger sig den mindste smule bliver man fanget og skal gå i "fangekælderen"
  • Første gang man som deltager når hen til "starthjørnet" igen, skal man højt råbe "FØRSTE RUNDE", anden gang skal man råbe "ANDEN RUNDE" osv.
  • Når en deltager har løbet tre gange rundt om huset må én af de tilfangetagende blive befriet fra fangekælderen.

3

SLUT?

Hvordan afsluttes aktiviteten?
  • Legen kan fortsætte ud i det uendelige, så aftal et bestemt tidspunkt legen slutter på, det kunne fx. være:
    • Når alle er blevet fanget
    • Når alle har løbet X gange rundt om bygningen
    • På et aftalt tidspunkt
  • Til sidst kan man tælle hvem der nåede at løbe flest gange rundt om huset.
  • Fangeren kan vælge at gøre sig umage med at afsløre om folk bevæger sig ved fx:
    • At snige sig rundt langs med bygningen
    • At lave hurtige temposkift
    • At gemme sig bag forskellige ting rundt langs med bygningen