Legedatabasen
logo
Raske håndværkere

Raske håndværkere

Mine og fangeleg, hvor du skal imitere en håndværker og undgå at blive fanget.

10
15 min
2+ år
Mellem

1

KLAR, PARAT...

Hvad skal du forberede til aktiviteten?
  • En person er fanger, og stiller sig ved væggen i den ene ende af rummet.
  • Resten skal blive enige om at være én bestemt slags håndværker, fx murer.
  • Derefter stiller alle håndværkerne sig på en linie ca. 1 m fra fangeren.

2

START!

Hvordan foregår aktiviteten?
  • På et signal skal de nu efterligne håndværkerens bevægelser (fx mure en mur) og fangeren skal prøve at gætte hvilken slags håndværker de skal forestille.
  • Når fangeren har gættet rigtigt skal personen prøve at fange så mange af håndværkerne som muligt inden de når tilbage til deres helle ved den anden væg.
  • Alle der bliver fanget er med til at gætte og fange i næste omgang.

3

SLUT?

Hvordan afsluttes aktiviteten?
  • Legen slutter når der ikke er flere håndværkere tilbage at fange.
  • I stedet for håndværkere kan man fx mime sportsudøvere, forskellige slags arbejde, fastelavnsudklædninger, julefigurer m.m.