Her skal du passe på ikke at blive blinket til af en "morder" der er løs.
10
15 min
9+ år
Lille
1
KLAR, PARAT...
Hvad skal du forberede til aktiviteten?
Deltagerne stiller sig i en cirkel og lukker øjnene.
Én af deltagerne bliver udvalgt som "Morder" ved at vedkommende prikkes på skulderen, og deltagerne åbner øjnene igen.
2
START!
Hvordan foregår aktiviteten?
Morderen har til opgave, at "slå de andre ihjel", det gøres ved, at morderen blinker med det ene øje til en af de andre deltagere.
Bliver man blinket til, tæller man stille til fem, og falder derefter død om.
Det gælder om for de andre deltagere at finde ud af, hvem morderen er. Hvis man har en mistanke, siger man "jeg anklager XX", en anden skal så sige, "jeg støtter".
Hvis anklagen er rigtig, dør morderen og en ny vælges. Hvis anklagen er forkert, dør de to der har anklaget.
3
SLUT?
Hvordan afsluttes aktiviteten?
Legen slutter når morderen er fundet, eller alle er døde.
I stedet for at være i cirkel, kan man gå rundt mellem hinanden.