Legedatabasen
logo
Lukas og Markus

Lukas og Markus

I denne bordleg skal du med bind for øjenene og en hånd på bordpladen prøve at fange den anden som står på modsat side af bordet.

2
5 min
9+ år
Lille

1

KLAR, PARAT...

Hvad skal du forberede til aktiviteten?
  • I legen skal du bruge et rum med et bord. To køller af fx aviser eller andet blødt og noget til at binde om øjnene.
  • Der vælges to blindebukke der skal kæmpe mod hinanden.
  • Resten af deltagerne skal sætte eller stille sig omkring bordet og være tilskuere.
  • Tilskuerne skal forholde sig i ro under legen så de to duellerende blindebukke kan høre hindanden.

2

START!

Hvordan foregår aktiviteten?
  • De to blindebukke stiller sig på hver sin side af bordet, med deres frie hånd på bordet.
  • De skal nu forsøge at ramme hinanden med deres køller uden selv at blive ramt eller fjerne hånden fra bordet.

Historiske godbidder:
I visen om Kalmars erobring 1611 har kong Karl søgt tilflugt på en kirkegård. Hans fjende finder ham og siger i visen: “Hvi gemmer du dig fejt som Markus for et slag?”, og det bliver jo kun meningsfuldt, hvis man kender legen

(“EUROLEG - 121 lege og spil fra Gerlev" af Jørn Møller. s. 37)

3

SLUT?

Hvordan afsluttes aktiviteten?
  • Vinderen er den der først rammer den anden.
  • Lav gerne flere runder af denne leg
  • Prøv at lege legen hvor den ene blindebuk skal gemme sig og den anden skal angribe.
  • Så spiller man i ture og man har klart defineret sin rolle.
Udviklet i samarbejde med:

Legebeskrivelsen er baseret på leg nr. 99, bind 2 fra Gamle Idrætslege i Danmark bind 1 - 4. (1990)
Illustration fra: “EUROLEG - 121 lege og spil fra Gerlev" af Jørn Møller.