1
KLAR, PARAT...
Hvad skal du forberede til aktiviteten?
- Forklar de tre håndtegn tydeligt, og lad gruppen øve dem et par gange.
- Stil jer så alle kan se hinanden – resten kræver ikke plads.
- Håndtegn:
- Ild 🔥: En hånd med fem fingre spredt opad som små flammer.
- And 🦆: Fire fingre samlet som overnæb og tommelfingeren som undernæb – klar til at snappe.
- Tissemand 👉: En tydelig kroget pegefinger, mens resten af hånden er samlet.
2
START!
Hvordan foregår aktiviteten?
- Alle råber i kor: “ILD! AND! TISSEMAND!”
- På “tissemand!” viser alle ét af de tre håndtegn.
- Sammenlign to og to:
- Ild rister and
- And napper tissemand
- Tissemand tisser på ild
- Uanset om man “vinder” eller “taber”, finder man straks en ny makker og leger videre.
3
SLUT?
Hvordan afsluttes aktiviteten?
- Legen slutter, når energien naturligt daler.
- Legelederen kan foreslå variationer: fx at deltagerne selv opfinder tre nye håndtegn, eller at man spiller i små hold.
- Overvej Heppekorsreglen hvor man vinder den anden modstander som heppekor der går rundt bagved og hepper på én. Gradvist vinder man så flere og flere og til sidst er der kun to hold tilbage der kæmper mod hinanden imens der heppes.