1
KLAR, PARAT...
Hvad skal du forberede til aktiviteten?
- Alle skal sidde indenfor på en stol i et rum.
- Giv alle i gruppen ca. 2 min. til at memorere hvem der sidder hvor.
- Herefter udvælges der en person "A", der går udenfor døren.
- De resterende i lokalet finder nu hver på et nyt navn f.eks. Supermand, Anders And, Fedtmule o.s.v.
- Alle disse navne skrives op på en tavle eller et andet synligt sted.
2
START!
Hvordan foregår aktiviteten?
- Legen handler herefter om at alle skal bytte plads så man ikke sidder på samme stol som før.
- Person A kommer nu ind.
- Det gælder nu om, for person A, at finde ud af hvem der er hvem og få dem byttet tilbage til deres oprindelige plads/stol ved at få f.eks. Supermand og Fedtmule til at bytte plads.
3
SLUT?
Hvordan afsluttes aktiviteten?
- Legen slutter når alle er tilbage på deres oprindelige plads.
- Den der først kommer til sin oprindelige plads er den næste der skal ud.
- Kør gerne flere runder af legen.