1
KLAR, PARAT...
Hvad skal du forberede til aktiviteten?
- Vær et sted, hvor man kan gemme sig (fx ude i naturen, på en lejrplads eller i en bygning med kroge og hjørner.
- Aftal evt. på forhånd i gruppen, at legen findes og må startes spontant, fx. på en gåtur.
- Fungerer bedst med mellem 2-10 personer.
2
START!
Hvordan foregår aktiviteten?
- Én deltager råber pludseligt: “Gemmeleg om 10… 9… 8…” – og så går det løs
- Alle omkring skynder sig at finde et gemmested, mens nedtællingen fortsætter
- Når der råbes “NU!”, må den, der talte, begynde at lede
- Resten af gruppen tæller i hovedet 30 sekunder frem fra NU
- Når tiden er gået, råber nogen “STOP!”, og alle kommer frem fra deres skjul
- Hvis finderen når at finde alle, har finderen vundet runden
- Hvis mindst én ikke bliver fundet, har de, der ikke blev fundet, vundet
3
SLUT?
Hvordan afsluttes aktiviteten?
- Når tiden er gået, og alle er fundet (eller kommet frem), samles gruppen igen
- Legen kan spilles én gang som en overraskelse – eller gentages, hvis der er energi og grin i luften
- Det kan være en god idé at aftale, at legen kun må startes én gang per person om dagen – så den forbliver sjov og uventet