Legedatabasen
logo
Flammepusternes leg

Flammepusternes leg

I denne leg tænder Flammepusterne pludselig en duel, hvor kun den hurtigste når frem til flammen.

5
5 min
2+ år
Stor

1

KLAR, PARAT...

Hvad skal du forberede til aktiviteten?
  • Find et tydeligt punkt, som i kalder for ”flammen”
    (fx en væg, et bord eller en trøje på jorden).
  • Deltagerne stiller sig tæt i en klynge med ca. en persons mellemrum.
  • Vælg én deltager til at være Flammetælleren.

2

START!

Hvordan foregår aktiviteten?
  • Flammetælleren går langsomt rundt imellem deltagerne og klapper dem en efter en på skuldrene.
  • Flammetælleren udvælger sig to deltagere og klapper dem samtidig på skuldrene, og højt råber: “FLAMMETÆLLING!”
  • De to antændte deltagere sprinter nu alt hvad de kan hen til flammen.
  • Den, der først når flammen, bliver den nye Flammetæller og starter en ny runde.
  • Prøv at lege med, at en Flammetæller gerne må sætte to dueller i gang hurtigt efter hinanden og have flere “løb i gang” på samme tid.

Denne leg er en del af TRYGHEDSLEGENE, 
Regelstyrede fælleslege, der udvikles til FDF Landslejr 2026 som en del af projektet Tryg på lejr, støttet af TrygFonden. Otte af legene knyttes til lejrens otte magiske folk. Hvert folk får sin egen leg, som de kan bruge i året op til landslejren – men som holdes hemmelig for de andre folk. På lejren er tanken, at deltagerne både kan lege deres eget folks leg i kredsen og bytte lege med andre deltagere fra de øvrige folk. Legene bliver først gjort tilgængelige på legedatabasen.dk, når vi mødes på lejren. Indtil da lever de kun hos hvert af folkene rundt om i landet.

3

SLUT?

Hvordan afsluttes aktiviteten?
  • Legen kan bliver vildere og vildere så stop når I har fået varmen.
  • Man kan lege den som en evigheds-leg, hvor en Flammetæller til enhver tid i hverdagen kan sætte legen i gang – også midt i en anden aktivitet. Så skal man bare vide hvor ”flammen” er eller højt råbe 
    ”FLAMMETÆLLING! - VED BORDET!”