Den første deltager starter med at tælle ved at sige: "1". Den næste i rækken siger: "2", den næste "3" osv.
Den, der skal sige "5", rækker begge tomler op (lige som et "like") imens, og den, der siger "13", skal pege på en anden rundt om bordet. Denne person siger "14", og legen fortsætter fra denne person.
I stedet for at sige "21" laver deltageren bøffelhorn og alle deltagere råber "buffalo!". I har nu gennemført første runde.
Deltageren, der endte med "21" må komme med en ny regel til et af tallene, der ikke er taget endnu.
Samme deltager starter nu med "1", og det gælder igen om at komme til 21 ("buffalo!"), mens man husker alle regler. Hvis der er fejl starter "fejleren" fortsat med "1".
Der kommer altså kun nye regler, når hele sekvensen gennemføres korrekt!
Eksempler på regler:
Sig en dyrelyd i stedet for tal
Byt plads med en anden
Løb ringen rundt og stil dig et nyt sted. Rækken fortsætter her
Alle råber tallet
Alle drejer sig en halv omgang
Sig navnet på deltageren, der havde et bestemt tal (f.eks. "Rasmus" i stedet for "8")
Lav et englehop mens du siger dit tal
Vær stille og kig på den næste i stedet for at sige tallet
3
SLUT?
Hvordan afsluttes aktiviteten?
Når alle tal fra 1 til 21 har hver sin regel - Eller når legen ikke er sjov længere
Start med flere regler, hvis du vil have sværhedsgraden hurtigere op. Med yngre eller dårligere deltagere kan man tillade en eller flere fejl.