Legedatabasen
logo
Bro bro brille

Bro bro brille

Den klassiske sangleg, hvor broen falder – og én ender i gryden!

5
5 min
2+ år
Lille

1

KLAR, PARAT...

Hvad skal du forberede til aktiviteten?
  • Alle, undtaget to, stiller sig i en rundkreds eller række, hvor de holder hinanden på skuldrene.
  • De to, der er tilbage, laver først en hemmelig aftale om, hvem der er æble, og hvem der er pære, og så stiller de sig over for hinanden, så den ene står inde i cirklen og kigger ud, mens den anden står uden for cirklen og kigger ind.

2

START!

Hvordan foregår aktiviteten?
  • Legen går ud på at de to personer skal danne en bro over hovederne på de andre, ved at tage hinanden i hænderne.
  • Alle i rækken begynder nu at gå, mens der synges "Bro bro brille, klokken ringer ...(se hele teksten længere nede)"
  • Hele rækken går uhindret igennem broen, på nær når der synges "men tredie gang så ta'r vi ham, og putter ham i gryden!" her sænkes broen, så vedkommende, der uheldigvis kommer forbi på det tidspunkt, bliver fanget.
  • Den første person der "falder i gryden", skal stille sig inderst i cirklen og den næste skal stille sig yderst i cirklen.
  • På den måde bliver de fangede til nye broer i takt med at der er flere der bliver fanget.

Sangtekst:

Bro, bro, brille!
Klokken ringer el've,
Kejseren står på sit høje hvide slot,
så hvidt som et kridt,
så sort som et kul.
Fare, fare, krigsmand,
døden skal du lide,
den, som kommer allersidst,
skal i den sorte gryde.
Første gang så la'r vi ham gå,
anden gang så lige så,
men tredie gang så ta'r vi ham
og putter ham i gryden!

3

SLUT?

Hvordan afsluttes aktiviteten?
  • Legen har en naturligt afslutning når alle er blevet fanget og der har været frugtvalg.
  • Overvej om I skal have et par runder af legen.

Frugtvalg:

  • En udgave hvor man, når man bliver fanget, får et valg om man er æble eller pære.
  • Når alle i rækken/cirklen er blevet fanget, og er kommet på et tilfældigt hold ud fra deres frugtvalg, er det tid til, at de 2 frugtrækker skal konkurrere mod hinanden.
  • Der markeres derfor en streg på gulvet, og så gælder det om at trække den anden frugtrække over på sin egen banehalvdel.
  • Alle tager altså fat om livet på hinanden, og på samme tid trækkes der alt hvad man kan.