Legedatabasen
logo
Bogluskeren

Bogluskeren

En stille og snigende gemmeleg på biblioteket hvor bogluskeren sniger sig rundt i biblioteket på jagt efter de gemte.

2
5 min
2+ år
Stor

1

KLAR, PARAT...

Hvad skal du forberede til aktiviteten?
  • Find et bibliotek, hvor der er plads og stemning til at lege stille – eller et andet offentligt sted med gode gemmesteder (fx museum, kulturhus eller lokalbibliotek med legeområde).
  • Det er afgørende, at legen aldrig forstyrrer andre gæster. Hvis det ikke føles som det rigtige sted at lege, så gå et andet sted hen – det er god stil lige at spørge om lov først.
  • Udpeg én deltager, der starter som boglusker
  • Alle andre finder et gemmested – og bliver dér under hele runden
  • Aftal et lydløst signal til “jeg har fundet dig” (fx let prik på skulderen eller stille øjenkontakt)
  • Vælg et fast samlingssted, hvor man mødes, når runden er slut

2

START!

Hvordan foregår aktiviteten?
  • Bogluskeren bevæger sig stille rundt i området og leder efter de gemte
  • Man skal bevæge sig som en ægte boglusker: langsomt, forsigtigt og næsten lydløst
  • Når en boglusker finder en gemmer, markerer de det stille – og den fundne bliver nu også boglusker
  • De to boglusker leder videre sammen – stadig uden at forstyrre nogen
  • Flere og flere bliver fundet og slutter sig til jagten som boglusker
  • Den sidste gemmer, der bliver fundet, har vundet runden – og bliver boglusker i næste runde

3

SLUT?

Hvordan afsluttes aktiviteten?
  • Når alle er fundet, mødes gruppen ved det aftalte samlingssted
  • En ny runde kan begynde med en ny første boglusker
Udviklet til FNs internationale dag for leg 2025: