1
KLAR, PARAT...
Hvad skal du forberede til aktiviteten?
- Sæt jer i en rundkreds, og vælg en deltager, der starter.
- Den første deltager skal lave en sætning med A
2
START!
Hvordan foregår aktiviteten?
- Den første deltager starter med at sige f.eks. "Jeg rejser til Assens for at analysere Annas ananasser"
- Det vil sige man skal først nævne et sted man rejser til og derefter noget man gør, hvor der indgår mindst 3 ord som begynder med A.
- Den næste deltager skal så fortsætte med B og så fremdeles.
- Det gælder om at blive ved med at kunne finde på en sætning der opfylder kravene. Hvis det er for svært, må de andre hjælpe til.
3
SLUT?
Hvordan afsluttes aktiviteten?
- Legen slutter når man er nået hele alfabetet igennem.
- Aftal på forhånd at undlade svære bogstaver som f.eks. C, Q, W, X, Y, Z, Æ og Ø.
- Man kan indføre, at der skal laves fagter, der passer til sætningen.