Legedatabasen
logo
Rynket rose

Rynket rose

Spis de invasive arter væk!

2
60 min
6+ år
Mellem

1

KLAR, PARAT...

Hvad skal du forberede til aktiviteten?
  • Find alle de nødvendige materialer og ingredienser - se materialelisten herunder.

Hybenguf:
250 g hybenmasse (rensede formalede hybenskaller)
100 g smør
1 dl havregryn
1 dl honning
Til udrulning: 1-2 dl kokosmel

Hyben(hjerte)varmer:
Hele vilde hyben
1 Citron
1 spsk honning
1-2 spsk sukker

2

START!

Hvordan foregår aktiviteten?

Her er to ideer til at spise dig i hvert tilfælde at stykke ud af problemerne
med rynket rose.

Hybenguf:

250 g hybenmasse (rensede formalede hybenskaller)
100 g smør
1 dl havregryn
1 dl honning
Til udrulning: 1-2 dl kokosmel

  • Smørret røres med honning, havregryn og hybenmasse blandes i.
  • Massen æltes godt sammen og rulles ud i små kugler, der vendes i
    kokosmel.

Hyben(hjerte)varmer:

  • Hak hele vilde hyben. Med kerner og det hele.
  • Kom det i en gryde.
  • Dæk med vand så der er dobbelt så meget i gryden som da der kun var
    hyben i.
  • Kog i 15 minutter.
  • Sigt igennem et klæde.
  • Kog op med citron, honning, sukker og citronskal.
    • Hvis man kan lide den sur: 1 citron. Både saft og skal. 1 spsk
      honning. 1 dl sukker (til 1,5 liter saft).
    • Hvis man kan lide den sød: 1 citron. Både saft og skal. 1 spsk
      honning. 2 dl sukker (til 1,5 liter saft).

Baggrundsviden
Miljøstyrelsen skriver sådan om rynket rose:
Rynket rose er den mest udbredte invasive art i Danmark. Rynket rose udgør
især en trussel mod strandoverdrev, klitheder og andre kystnaturtyper, der
repræsenterer noget af den mest oprindelige natur, vi har i Danmark.

Om rynket rose
Rynket rose hører oprindeligt hjemme i den tempererede zone i
Nordøstasien. Den blev indført i Europa omkring år 1800 som prydplante, og
blev registreret som vildtlevende i Danmark første gang i 1875. I 1950'erne
fik rynket rose en gevaldig fremgang i forbindelse med udbygningen af
sommerhusområderne, hvor den blev udplantet i læhegn, som afskærmning
og prydplante.
Rynket rose, der også kaldes hybenrose og kamtsjatka-rose, hører til
rosenfamilien. Den kan danne 1-2 meter høje krat, der efter kort tid kan
udvikle sig til uigennemtrængelige bevoksninger.

Hvorfor uønsket?
Rynket rose sætter så mange og tætte rodskud, at den kan udkonkurrere
den naturlige bevoksning i et område. Spredningen af rynket rose medfører
en markant nedgang i tilgængeligheden af lys. Dette fører til, at andre arter
skygges ud af deres habitat, fordi de ikke kan få lys nok til at spire, vokse og
sætte frø. Resultatet er et artsfattigt plantesamfund. Det er ikke kun
plantesamfundene, der fortrænges. Til en alsidig flora knytter der sig en lige
så alsidig fauna, som også forsvinder i takt med at deres værts- og
fødeplanter udkonkurreres.

3

SLUT?

Hvordan afsluttes aktiviteten?
  • Snak om, hvad invasive arter er, og hvorfor rynket rose er problematisk.
  • Spis de færdige snacks sammen og del smagsoplevelserne.
  • Sørg for, at rester og frø fra hyben kasseres korrekt, så de ikke spreder sig.
  • Vær opmærksom på ikke at sprede frøene fra rynket rose via køkkenaaldet
    fra rensningen af hyben.
  • I stedet for at smide frøene i komposten, kan de
    smides i restaald, så frøene bliver brændt.