1
KLAR, PARAT...
Hvad skal du forberede til aktiviteten?
- Stil en “butik” op med stole, tæpper, kasser eller et bord som disk.
- Det er godt at inddrage alle i det her med at bygge op for at komme godt ind i legen
- Aftal at varerne enten kan være usynlige eller almindelige ting, der får ny betydning.
- Beslut at man ikke må betale med penge – kun med handlinger (fx high-fives, hop, lyde, komplimenter).
2
START!
Hvordan foregår aktiviteten?
- Åbn legen ved at erklære: “Butikken åbner om to minutter” – og begynd at gøre klar uden yderligere forklaring.
- Giv varerne karakter: Sælg “knasende stilhed”, “supermodne sokkefrugter” eller en bog, der kan forvandles til en mikroovn. Måske sælger du ting i modsætningspar - Balloner og kaktusser, Slangebøsser og drivhuse.
- Indfør kropslig betaling: 4 high-fives, 2 albuestød i luften, eller 6 hop på stedet.
- Måske skal der også gå inflation ind i det så det pludselig koster 100 high-fives.
- Stil undersøgende spørgsmål som: “Er den økologisk?” “Hvad sker der, hvis man trykker her?”
- Skab små benspænd undervejs: “Alt foregår i slowmotion” eller “Kunder må kun tale hviskende.”
- Træd et skridt tilbage, når legen flyder – lad deltagerne åbne konkurrerende butikker eller ændre reglerne.
3
SLUT?
Hvordan afsluttes aktiviteten?
- Det er jo en leg der kan fortsætte i det uendelige men en måde at slutte på kunne være:
- Varsl lukketid: “Vi lukker om 1 minut!” og giv plads til sidste handel.
- Spørg ind til Hvad var den mest eftertragtede vare?
- Stop mens legen stadig lever – så kan den genopstå en anden dag.