Legedatabasen
logo
Det voksende byggeri

Det voksende byggeri

En byggeaktivitet over 5 runder, hvor deltagerne løbende får nye, hemmelige byggekrav til deres konstruktion, og hvor tidligere krav aldrig må brydes.

5
15 min
6+ år
Lille

1

KLAR, PARAT...

Hvad skal du forberede til aktiviteten?
  • Skaf byggematerialer som fx korte rundstokke, byggeklodser, blomsterpinde, elastikker, klemmer og skum.
  • Skaf to små bolde (fx bordtennisbolde) pr. gruppe, som skal bruges som elementer i byggeriet.
  • Hav et A4-papir eller lignende klar, som legelederen kan bruge til at måle højden med.
  • Opdel deltagerne i grupper, og giv hver gruppe en bunke med de samme byggematerialer.
  • Korte rundstokke, klodser eller byggerester af træ
  • Blomsterpinde
  • Små og store elastikker
  • Klemmer og evt. skum
  • Små bolde (to pr. gruppe)
  • Et A4-papir (til højdemåling)

2

START!

Hvordan foregår aktiviteten?
  • Informer deltagerne om, at aktiviteten forløber over 5 runder, og at de kun får ét byggekrav at vide ad gangen.
  • Forklar de generelle regler:
    • Konstruktionen skal være én samlet enhed.
    • Den må ikke støttes af ting uden for byggefeltet
    • Grupperne må bygge om undervejs, så længe alle tidligere krav stadig opfyldes.
  • Legelederen sætter aktiviteten i gang og læser kravet for runde 1 højt.
  • Når en gruppe mener, de har opfyldt et krav, kalder de på legelederen.
  • Legelederen godkender byggeriet, hvis det nye krav er opfyldt, og de tidligere krav stadig fungerer. Afvises byggeriet, forklarer legelederen kort hvad der mangler, og gruppen arbejder videre.
  • Når en gruppe får godkendt en runde, giver legelederen dem det næste byggekrav.
    • Runde 1 (Højde): Byg en konstruktion, der er mindst lige så høj som et A4-papir, og som kan stå selv i 5 sekunder.
    • Runde 2 (Platform): Byg en tydelig platform på konstruktionen, hvor én bold kan ligge uden at røre jorden. Konstruktionen skal stadig stå selv.
    • Runde 3 (Gennemgang): Byg en tydelig åbning gennem konstruktionen, som en hånd kan føres igennem, uden at konstruktionen vælter, og uden at åbningen blokerer for bolden.
    • Runde 4 (Udstikker): Byg en pind eller udstikker, der stikker mindst 5 cm ud fra konstruktionen. Gennemgangen og platformen med bolden skal stadig fungere.
    • Runde 5 (Ekstra plads): Udvid platformen, så der er plads til to bolde på samme tid, uden at de rører jorden. Alle forrige krav skal stadig være opfyldt.

3

SLUT?

Hvordan afsluttes aktiviteten?
  • Aktiviteten slutter, når en gruppe har fået godkendt den femte og sidste runde.
  • Den gruppe, der først fuldfører alle 5 runder, vinder byggeudfordringen.
  • Aktiviteten kan også afsluttes efter et bestemt tidsrum (fx 15 minutter), hvor gruppen med flest godkendte runder vinder.
  • Man kan nemt tilføje et tema til aktiviteten for at tilpasse det til et specifikt arrangement, fx at grupperne skal bygge et forsvarstårn, et rumskib, eller en fuglerede, hvor boldene er æg.

Hvis I bruger aktiviteten som en post på et løb, så kan I finde postbeskrivelsen her.